Fugleture program
Programmet for alle festivalture 29.-31. maj 2025:
Torsdag 29 maj:
Torsdag 29. maj kl. 11.00 - 13.00.
Mødested: Gårdspladsen ved Det Grå Fyr
Tag med på denne ca. 3 km lange tur der fra Fyret går ud til Grenen P-pladsen og ind igennem Ellekrattet og derefter ned af Grenenstien som fører os gennem Storsig. Turen ender igen ved Det Grå Fyr. Der vil være gode muligheder for at se de lokale fugle der er i området, lytte til fuglestemmerne og samtidig blive overrasket af det tilfældige fugletræk der passerer over Grenen. Fornuftigt fodtøj anbefales. Turen er egnet for gangbesværede og børn ifølge med voksne. Turleder: Tue Baaner
Torsdag 29. maj kl. 21.45 – ca. 23.45.
Mødested: P-plads Sandmilen lige op ad hovedvejen (Frederikshavnsvej).
Aftentur i Skagen Klitplantagestartende i solens sidste stråler. Hvad kan man opleve i plantagen, når mørkets hersker tager over? Måske Natravn eller Skovsneppe? Vi får se.
Turleder: Henning Schmidt
Fredag 30. maj:
Fredag 30 maj kl. 7 – 11.
Mødested: Nordstrand for enden af Batterivej nord for Radarstationen, Skagen.
Du bliver taget med på en ca. 6 km stille gåtur i området mellem Nordstrand og Grenen. Turen starter kl. 7 ved Nordstrand og går gennem det kuperede klitterræn forbi søen med skarvkolonien og ud til Grenen. Der er gode muligheder for at se eller høre lokale ynglefugle som Gråstrubet Lappedykker, Rørdrum, Trane og Vandrikse samt rastende småfugle i Reservatet og et begyndende rovfugletræk over Grenen som turen skrider frem. Solidt og vandtæt fodtøj anbefales. Medbring forfriskninger til pauserne under den ca. 4 timer lange tur.
Turledere: Ornitologerne Knud Pedersen & Lars H. Mortensen
Fredag 30. maj kl. 13.00 – 15.00.
Mødested: DOF-Nordjyllands telt på festivalpladsen, Det Grå Fyr
Fugleambassadørerne inviterer alle børn og deres ledsagere med på en tur ud at lede efter rovfugle. Vi vandrer ud til en høj klit i området og spejder herfra efter seje rovfugle på himlen. Måske vi er heldige at se den store Hvepsevåge eller den hurtige Lærkefalk. Turen går også forbi Ellekrattet, hvor småfuglene gemmer sig. Medbring gerne kikkert. Du kan på turen også få information om hvad DOF’s Ørneklub er, og hvordan man bliver medlem.
Turleder: Gunnar Hansen & August Horsten, DOF’s Fugleambassadører
Fredag 30. maj kl. 16.00 – 18.00.
Mødested: P-pladsen ved indgangen til Gyvelstien på Frederikshavnsvej.
Sidste år blev vandstanden hævet i Klitplantagen, hvilket også betød at de hidtil tørre Gyvelmarker blev til våde enge, hvilket har tiltrukket masser af bl.a. vadefugle, vipstjerter og ænder. Også sjældne fugle som Rosenstær og Citronvipstjert blev set her sidste år. Kom med på eftermiddags tur til Skagens nye naturperle, hvor vi begynder med at gå gennem Gyvelstien.
Turleder: Anders Østerby
Lørdag 31. maj:
Lørdag 31. maj kl. 8.00 – 10.00.
Mødested: Kiosken på Grenen P-plads
Fugleambassadørerne inviterer alle børn og deres ledsagere med på en tur til Kabeltromlen på Grenen, hvor Fuglestationen ringmærker de små vilde fugle. På vejen dertil vil vi selvfølgelig også se og lytte efter de fugle der gemmer sig i krattene eller flyver over vores hoveder. Medbring gerne kikkert. Turen går ad en grusvej og er egnet også for folk med barnevogn. som kan parkeres 100m væk fra ringmærkningsstedet. Du kan på turen også få information om hvad DOF’s Ørneklub er, og hvordan man bliver medlem.
Turledere: Lasse Frederiksen, DOF’s Fugleambassadører.
Lørdag 31 maj kl. 10.00 – 13.00.
Mødested: P-pladsen Råbjerg Mile Vej.
Turen går ind over Råbjerg Mile til milesøerne og retur. Der vil være gode muligheder for at se de lokale ynglefugle som Storspove, Trane og Ravn men også rovfugle, vadefugle og småfugle på træk. Fornuftigt fodtøj anbefales til en tur i sandet. Tag kaffe og en bid brød med til pausen.
Turleder: Ornitolog Kurt Rasmussen
Alle tre dage:
Birding the Tip
Grenen-området er et hotspot for fugle i maj. Udforsk området på egen hånd, hvor der fra solopgang alle dage vil stå mange fuglekiggere klar til at følge fugletrækket på Grenen frem til op ad formiddagen. Se fuglestationens kort over områdets populære lokaliteter på dette link. Klik på punkterne for information om de enkelte lokaliteter. Kombiner f.eks. din gåtur med et besøg ved Skarvkolonien mellem Nordstrand og Grenen.
Hvis vejret tillader, vil der hver morgen være ringmærkning ved Kabeltromlen på Grenen. Nettene er oppe fra solopgang til op ad formiddagen. Sluttidspunkt afhænger af hvor længe der er fugle tilbage i området, så kom tidligt hvis du vil være sikker på vi er der. Ringmærkningen foretages af frivillige under Ringmærkningsadministrationen ved Statens Naturhistoriske Museum.
Arrangør: Skagen Fuglestation & Statens Naturhistoriske Museum.