Café og Restaurant
Sæt dig godt til rette i Fyrmesterens kaffestue. Her kan du nyde friskbrygget kaffe og dertilhørende kage. Blink er stedet, hvor du kan få en særlig smagsoplevelse. Blink holder til i Det Grå Fyrs gamle staldbygninger, hvor der altid er god stemning og god atmosfære.
Blink
Restaurant Blink fortsætter under samme navn efter et ejerskifte.
Heine & Christel er de nye forpagtere af restaurant Blink. De er et værtspar som holder af at tage imod gæster med et smil, nærvær og tid til hinanden.
De sætter pris på det simple og mad som bliver lavet med kærlighed, med udgangspunkt i sæsonen. Hos dem handler det ikke om tempo, men om at sænke skuldrene, prioritere hyggen og mærke Skagen.
De tilbyder simpel, ærlig og lækker hjemmelavet mad med råvarer i sæson. Maden ledsages af udvalgte øl & vine. Det er også muligt at nyde en friskbrygget kaffe som passer til både stemningen og tallerkenen.
De ser frem til en helt fantastisk sæson på Restaurant Blink.
Fyrmesterens Kaffestue
Vi holder åbent for cafébesøg, når Blink er lukket. Kom ind og forkæl dig selv med en varm kop kaffe, duftende te eller en cremet varm kakao – perfekt efter en tur op ad de 210 trin til fyrtårnets top. Vi serverer også et udvalg af lækre kager, der kan stille enhver sød tand.
Søger du noget ekstra forfriskende? Vi er stolte af at tilbyde is fra Vild is, der produceres lokalt i Thy. Med deres kvalitetsis får du en smagsoplevelse, der er både lokal og lækker.
Kom forbi, tag et hvil, og lad os sørge for lidt godt i caféen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
