Krible krable

Kom med ud i naturen, når Det Grå Fyr inviterer til temaweekenden Krible Krable den 20. - 21. juni.

Det kribler og krabler ved fyret

Krible-krable weekend ved Det Grå Fyr 20. - 21. juni

Lørdag og søndag kl. 10.00–15.00 inviterer vi indenfor i vores felttelt i fyrhaven, hvor du kan gå på opdagelse i den fascinerende verden af krible krable dyr. 

Her kan både børn og voksne undersøge, hvad der gemmer sig i græsset, jorden og omkring os – fra biller og larver til edderkopper og andre små krible krable dyr. 

Aktiviteterne foregår i øjenhøjde og med mulighed for selv at være med til at finde, studere og blive klogere på de dyr, der kribler og krabler. 

Mette, som er uddannet biolog, er med hele dagen og hjælper med at finde, kigge nærmere på og fortælle om de forskellige krible-krable dyr. 

Gratis arrangement - bare mød op. Alle er velkomne.