Fotoworkshop med Mads Hagen
Søndag den 13. september kl. 07.00–ca. 12.30
Oplev Skagens unikke natur gennem kameralinsen, når vi inviterer til en fotoworkshop ved Det Grå Fyr med den professionelle naturfotograf Mads Hagen.
Dagen begynder i de tidlige morgentimer, hvor lyset er på sit smukkeste. Sammen med Mads bevæger vi os ud i området omkring Det Grå Fyr med særligt fokus på områdets sæler, fugle og vadefuglene langs kysten. Undervejs deler Mads sin viden om natur- og fuglefotografi, lys, komposition, kamerateknik og hvordan man kommer tættere på dyrene uden at forstyrre dem.
Efter fototuren samles vi hos Blink til en lækker morgenmad.
Efter morgenmaden inviterer Mads Hagen dig med bag kameraet og ind i historierne bag nogle af sine mest spektakulære naturfotografier.
Foredraget handler om langt mere end kamerateknik. Mads deler sine oplevelser fra mødet med vilde dyr, fortæller om de mennesker, han har mødt på sine rejser, og giver et indblik i processen fra den første idé til det færdige billede. Samtidig sætter han fokus på naturens betydning og vores fælles ansvar for at passe på den.
Arrangementet afsluttes med fri adgang til fyrtårnet og udstillingen i Det Grå Fyr, så du kan opleve området i dit eget tempo.
Program
Kl. 07.00–10.00
Guidet fotoworkshop med Mads Hagen
Kl. 10.00
Morgenmad hos Blink
Kl. 11.00
Foredrag med Mads Hagen
Kaffe serveres under foredraget.
Efter foredraget
Fri adgang til fyrtårn og udstilling i Det Grå Fyr.
Pris
795 kr. pr. person
Prisen inkluderer:
- Guidet fotoworkshop
- Morgenmad
- Foredrag og kaffe
- Entré til fyrtårn og udstilling i Det Grå Fyr
Praktisk information
- Maks. 12 deltagere
- Workshoppen er for både hobbyfotografer og naturinteresserede
- Medbring eget kamera.
Om Mads Hagen
Mads Hagen er professionel naturfotograf, forfatter og foredragsholder med base i København. Gennem sit arbejde har han fotograferet natur og dyreliv over hele verden – fra danske kystlandskaber til Afrikas vilde savanner og Asiens regnskove.
Hans passion er at formidle naturens historier gennem fotografiet og inspirere andre til at opleve og værdsætte naturen. På workshoppen deler han både sin tekniske viden og sine erfaringer fra mange års arbejde som naturfotograf, så du får konkrete redskaber til at udvikle dit eget fotografi.
Kun 12 pladser.
Book din billet HER
Vild med naturfoto 12. - 13. september
Kom med til en stemningsfuld foto-weekend på fyret og bliv klogere på naturfotografi.
Programmet er stadig under udvikling. Mere information og det endelige program offentliggøres løbende.
Del dit bedste foto taget i naturen
Har du taget et særligt billede? Del dit bedste naturfoto med os — så viser vi udvalgte billeder på storskærm i løbet af weekenden.
Send dit billede til: skagengraafyr@nst.dk
