Landskab og klitdynamik

Kom ud i weekenden den 22. – 24. maj og oplev naturens kræfter, når vi sætter fokus på landskab og klitdynamik ved Det Grå Fyr. Her kan du blive klogere på, hvordan vind, sand og hav gennem tiden har formet landskabet omkring Skagen. I udstillingen kan du male dit eget landskabsbillede inspireret af områdets særlige natur og lys. Du kan også komme med på en stemningsfuld solopgangstur, hvor vi oplever dagens første lys over landskabet og hører om naturens udvikling i området. En weekend for både børn og voksne med kreativitet, naturoplevelser og ny viden om det unikke landskab ved Skagen.