Udstilling i Det Grå Fyr

Oplev udstillingen SAND i 2023

Oplev udstillingen SAND

Det Grå Fyr vil med udstillingen SAND give Jer som gæster en kunstnerisk og inspirerende oplevelse af sand. I gamle dage brugte man i naturhistoriske udstillinger `diroramaer´, som var naturtro kopier af naturen. I Det Grå Fyr har vi fortolket naturen og viser overraskende og anderledes vinkler på sand. For den rigtige natur og bunker af sand kan du se lige udenfor.

Oplev sand som du aldrig har gjort det før.

Om udstillingen

I udstillingen kan du gå på opdagelse i sandets forrygende og til tider forblæste verden. Kom tæt på nogle af de fugle der lever nær sand og de fugle der trækker op langs kysterne mod Skagen. Oplev en sandstorm på Grenen og se sandstorme fra andre steder i verdenen. Hold godt øje og bliv overrasket over hvor mange produkter der indeholder sand og lær om de forskellige dyr, fugle og planter, som alle har tilpasset sig sandrige forhold.

I udstillingen er der dedikeret rum til børns kreative udfoldelse. Hvis du har lyst, kan du rive forgængelige mønstre i sandet eller du kan lege med sand og forme det. Se det sand, som Det Grå Fyr har modtaget fra hele verden og undersøg hvor smukt det er under mikroskop.