Efterårsferien 2024

Kom ud til hyggelige efterårsdage


Efterårsferie 2024 ved Det Grå Fyr – Uhygge, naturoplevelser og kreativ hygge

Tag familien med til en efterårsferie fyldt med (u)hygge og spændende aktiviteter ved Det Grå Fyr i Skagen! Vi byder på sjove, lærerige og ikke mindst stemningsfulde oplevelser for både børn og voksne i efterårsferien 2024.

Fyret er åbent alle dage fra kl. 10.00 - 16.00
Derudover er fyrtårnet åbent indtil solnedgang alle dage. 


Se vores aktiviteter og guidede ture herunder.

Det kreative fugleværksted

Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00 - 13.00 i efterårsferien.

Kom og vær med i det kreative fugleværksted.

Tag familien med til nogle hyggelige og kreative timer, hvor vi forbereder os til fuglenes efterår. Vi laver sjove æbler på snore og foderkugler, som kan hænges op i haven.

Arrangementet er helt gratis og er for familier med børn.



Oplæg: Skagen set i et fugleperspektiv



Tirsdag den 15. oktober kl. 16.00

Skagens Odde samler fugle i stort tal til glæde for mange mennesker. Men har det altid været sådan? Hvordan så landet her ud f.eks. mens mennesker jagtede rensdyr, da de første byer blev bygget, og før Skagensmalerne begyndte at forevige natur og mennesker. I dette oplæg om Skagens Odde fra istiden til i dag, hører du om hvorfor Skagen ikke altid har været Danmarks top for fugle og mennesker. For tidevand, bølger, vind og sand har formet den barske kyst og det smukke klitlandskab her på grænsen mellem Skagerrak og Kattegat. Og du kan selv være med – for hvilke fugle har man førhen mon kunnet se heroppe? 

Oplægsholder: Søren M. Kristiansen, lektor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Dette oplæg er GRATIS, men kræver tilmelding senest dagen før klokken 16.00 på mail til skagengraafyr@nst.dk med information om antal personer. 

Nattur på Grenen


Tirsdag den 15. oktober kl. 20.00 – 22.00 
Natturen i efterårsferien plejer at være populær for både store som små. Vi møder ræv, rådyr, fugle eller sæler på vor vej, hvor både alm. kikkert, natkikkert eller teleskop er hjælpemidler til at finde dyr og fugle i landskabet. For mange er ture i mørket lidt uhyggeligt, men som gruppe oplever vi naturen som spændende. Vejret kan helt præge turen, måske har vi en klar aften med flot stjernehimmel eller der kan være storm med sandfygning og havvand helt til klitfoden. Uanset vejrtype plejer turen at byde på fine oplevelser.
Husk: varmt tøj og solidt fodtøj (vandafvisende)

Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Mødested: Det Grå Fyr, Fyrvej 36, Skagen
Tilmelding: SMS til 40516233 med navn og antal deltagere. Max deltagerantal 25

Dette oplæg er GRATIS, men kræver tilmelding senest dagen før klokken 16.00 på mail til skagengraafyr@nst.dk med information om antal personer. 

Se fuldmånen fra toppen af Det Grå Fyr



Onsdag den 17. oktober klokken 20.00

Den 17. oktober klokken 13.26 er der Supermåne.

Månen står først op ved 18.00 tiden, som er omkring samme tidspunkt med at solen går ned. Når det er blevet helt mørkt klokken 20.00 og Fyret er tændt serverer Det Grå Fyr gratis kaffe i toppen af Fyret.

Entre: 50 kroner, som betales med kort ved billetautomaten ved Fyret. 

Vandretur på Grenen



Fredag den 18. oktober kl. 9.00 – 11.00
Turen tilrettelægges efter dagens vejr. Ringmærkes der på dagen følger vi fuglestationens arbejde med fangst, arts-, aldersbestemmelse, opmåling og ringmærkning af fuglene, før fuglene atter får friheden. Her kommer vi helt tæt på småfuglene og kan undres over, at en lille fugl på bare 10 g har en tilstrækkelig med energi til at tilbagelægge mange hundrede kilometer til overvintringsstedet. Fra kysten følger vi trækkende vadefugle, ænder, suler og måske en kjove. Er vejret nogenlunde stille byder baglandet helt sikkert på en række rovfugle.


Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig
Mødested: Det Grå Fyr, Fyrvej 36, Skagen
Tilmelding: SMS til 40516233 med navn og antal deltagere. 
Max deltagerantal 25

Solopgangstur fra toppen af fyret



Lørdag den 19. oktober klokken 07.30

En tur for de morgenfriske, der vil starte dagen med en fantastisk udsigt og solopgang over Skagerak. Med 210 trin og 46 meter til toppen er Det Grå Fyr det højeste sted i Skagen. 
I Skagen står solen op klokken 08.02 den dag, så vi starter opstigningen senest 07.40 for at få hele oplevelsen med. Der er inkluderet en kop kaffe.

Mødested: Det Grå Fyr

Arrangør: Det Grå Fyr

Tilmelding: på mail til metmc@nst.dk senest dagen før klokken 16.00.

Pris: 50 kroner (som betales ved ankomst)    

Pris med årskort: Gratis