Program efterårsferien 2023
Tag familien med til hyggelige efterårsdage ved Det Grå Fyr
Vi har i efterårsferien lagt op til sjove og lærerige aktiviteter for både børn og voksne. Her kan du deltage i fuglequizzen og blive klogere på Skagens trækfugle.
Aktiviteter og guidede ture
Lørdag 14/10
Ringmærkningstur ved Kabeltromlen kl. 9.30 - 11.00
Familietur til fuglestationens ringmærkningssted på Grenen: Kabeltromlen. Kom på en tur ind i forskningen og trækfuglenes verden! Vores dygtige ringmærkere står klar til at vise, hvordan de vilde fugle fanges og ringmærkes, samt hvordan vi på denne måde får et større indblik i fuglenes fantastiske rejser!
I tilfælde af dårligt vejr tager vi i stedet på en vandring til Grenen, hvor vi vil se efter havfugle og sæler!
Mødested: Kiosken på Grenens P-plads.
Pris: 30 kroner for børn, 60 kroner for voksne
Tilmelding: senest dagen før klokken 16.00
Søndag 15/10
Deltag i FamilieNaturklubbens afslutning kl. 13.00 - 16.00
Vi siger farvel og tak for denne gang i FamilieNaturklubben.
Vi laver aktiviteter omkring Det Grå Fyr, hvor man bl.a. kan teste sin viden om naturen her i Skagen og måske blive klogere.
Vi slutter af med hygge, snacks, kaffe og saftevand
Husk tilmelding, så vi ved hvor mange snacks, vi skal købe.
Mandag 16/10:
Solopgangstur m. kaffe kl. 07.30 - 08.30
Kom høj til vejrs denne morgen. Med 210 trin og 46 meter til toppen er Det Grå Fyr det højeste sted i Skagen.Den 16. oktober kan du komme med til tops og nyde solopgangen. I Skagen står solen op klokken 07.54 den dag, så vi starter opstigningen 07.30 for at få hele oplevelsen med.
Tirsdag 17/10:
Det Kreative fugleværksted Kl. 10.00-13.00
I efterårsferien kan du tirsdag, onsdag og torsdag deltage i Det kreative fugleværksted i Birders Club.Kom forbi til et par hyggelige timer, hvor vi sammen gør klar til fuglenes efterår. Her skal der laves æbler på snore og foderkugler til fuglene.
Du må tage alt hvad du laver med hjem, så du kan fodre med æblesnore og foderkugler til fuglene derhjemme.
Arrangementet er gratis. Arrangementet er for familier med børn. Både børn og voksne skal melde sig til.
Nattur - fugle og dyr på Grenen kl. 20.00 - 22.00
Forsynet med kraftige lygter og natkikkert følger vi fuglenes og pattedyrenes liv langs kysten og på land til Grenens spids. Vejret afgør helt oplevelsens indhold og karakter. Måske er det sælerne eller fuglene, vi følger med natkikkerten og udgør oplevelsen eller måske er det en storm, der har sat det meste af området under vand. Under alle omstændigheder sørg for varmt påklædning og fodtøj, der tåler vand.
Onsdag 18/10:
Det kreative fugleværksted 10.00-13.00
I efterårsferien kan du tirsdag, onsdag og torsdag deltage i Det kreative fugleværksted i Birders Club. Kom forbi til et par hyggelige timer, hvor vi sammen gør klar til fuglenes efterår. Her skal der laves æbler på snore og foderkugler til fuglene.
Du må tage alt hvad du laver med hjem, så du kan fodre med æblesnore og foderkugler til fuglene derhjemme.
Arrangementet er gratis. Arrangementet er for familier med børn. Både børn og voksne skal melde sig til.
Torsdag 19/10
Det kreative fugleværksted kl. 10.00 - 13.00
I efterårsferien kan du tirsdag, onsdag og torsdag deltage i Det kreative fugleværksted i Birders Club.Kom forbi til et par hyggelige timer, hvor vi sammen gør klar til fuglenes efterår. Her skal der laves æbler på snore og foderkugler til fuglene.
Du må tage alt hvad du laver med hjem, så du kan fodre med æblesnore og foderkugler til fuglene derhjemme.
Arrangementet er gratis. Arrangementet er for familier med børn. Både børn og voksne skal melde sig til.
Fredag 20/10
Vandretur på Grenen kl. 10.00 - 12.00
Trækfuglene fra nord præger lige nu fuglelivet på Grenen og dagens vandretur går forbi ringmærkningsstedet, hvor vi vil opleve fuglestationens arbejde med fangst, opmåling og registrering af fuglenens sundhedtilstand. Videre langs kysten vil vi følge havfuglene, beundre sulens styrtdyk i havet for at sikre dagens føde og på vores vej håber vi på overaskelser i form af sæl, en ørn eller måske en trane. Grenen er et unikt sted natur- og fuglemæssigt og alle ture med kyndig guide byder på fine oplevelser.