
En halv time efter solnedgange den 1. november 1858 blev lampen i Det Grå Fyr tændt for første gang.
Den sandede Odde havde fået sit treje fyr, der kunne hjælpe de søfarende med at holde kursen og komme sikkert i havn. Stedet, hvor det første danske fyrtårn blev tændt, var nu hjem for en moderne kæmpe, som med sine 46 meter var Danmrks højeste helt frem til 1960.
Om dagen en iøjnefaldende silhuet, i tågen et gennemtrængende lydsignal, om natten et blinkende sigtepunkt, der for danske søfolk var en forvisning om snart at være hjemme. Langt op i 1800-tallet var Skagen Odde et af de steder med flest strandinger, og der har derfor været god grund til at bygge fyrtårne på odden imellem de farvande skagerrak og kattegat.