Fortællinger i Fyrhavehuset

Fortællinger i Fyrhavehuset:
Alle dage vil der over middag være spændende oplæg med forskellige emner om fugle og dyr i det nybyggede Fyrhavehus på festivalpladsen. Samlet program for dette ses herunder.
Torsdag 18 maj:
Kl. 12.00 – 12.30: Sammenstillinger af Rovfugleobservationer i Skagen med Knud Pedersen
Bestyrelsesmedlem Knud Pedersen fortæller om arbejdet med at bearbejde og sammenstille de mange rovfugleobservationer, der hvert forår indtastes i Dofbasen, og hvordan man som observatør i området kan hjælpe med sine indtastninger
Kl. 13.00 – 13.30: Natravnenes Træk med Lars Bo Jacobsen
Hør om hvordan forskere har fundet frem til natravnenes vinterkvarterer og trækadfærd ved hjælp af teknologi med lysloggere.
Kl. 14.00 – 14.30: Skagen Fuglestation set med bestyrelsens briller med Niels Eriksen
Hør bestyrelsens formand berette om fuglestationens virke og bredde, samt om arbejdet med unge fugle – og naturinteresserede i Fuglestationens ”School of Birds”.
Fredag 19 maj:
Kl. 13.00 – 13.30: Fyrfald med Egon Østergaard
Før i tiden kunne lyset fra fyrtårnene tiltrække store mængder fugle når de var på træk om natten. For nogle fugle endte dette møde dramatisk, idet de mistede livet når de fløj mod fyrtårnets ruder. DOF’s formand Egon Østergaard fortæller her om fyrmestrenes registreringer af fyrfaldne fugle i Skagen.
Kl. 14.00 – 14.30: Orcas (killer whales) in the Northern Atlantic by Olga Filatova (in English)
Skagen is known to be the best place to spot orcas in Denmark and with increasing observations the past years. Olga from Syddansk Universitet will come and talk about the orcas and why its interesting to study them in Danish waters.
Lørdag 20 maj:
Kl. 12.00 – 12.30: Nat på Stationen med Simon S. Christiansen
Udstyret med bl.a. lygter og termiske kikkerter med varmesyn bevæger fuglestationens assistenter sig ofte ud om natten for at blive klogere på de nataktive fugle. Natten har gennem årene derfor budt på nogle ganske vilde oplevelser for de nataktive assistenter og gæster! Hør Fuglestationens forstander fortælle om hvordan nyt udstyr og metoder bringer os nærmere fugle og dyr om natten.
Kl. 13.00 – 13.30: Mallemukker og plastik med Simon S. Christiansen
Fuglestationen samarbejder med Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen om at indsamle døde mallemukker til undersøgelse for plastik i mavesækken. Hør Fuglestationens forstander fortælle om de foreløbige resultater, om hvorfor netop mallemukken er en god indikator for plastikforurening, samt hvordan man kan hjælpe hvis man selv finder en død mallemuk.